Tjekliste med spørgsmål du bør stille dig selv og din leverandør inden du vælger RFID-system:
Hvilke interne og eksterne krav er der til valg af frekvens?
RFID findes i mange forskellige frekvenser som har forskellige karakteristika, egenskaber og
størrelser. Det derfor vigtigt at man kigger på alle interessenter inden en løsning vælges:
- Har dine kunder nogle krav eller ønsker
- Er der nogle lovkrav i forhold til jeres planer
- Er frekvensen en standard som f.eks. EPC så det er muligt at kombinere læseudstyr og tags fra forskellige producenter
- Er leverandøren fleksibel og kan levere flere forskellige frekvenser og dermed den rette frekvens til dit behov
Kan RFID også virke i praksis i mit produktionsmiljø og på mine emner – eller er det hele lidt teoretisk?
Er der noget i mit produktionsmiljø der fordrer et bestemt system som f.eks.:
- Maskiner, vand og fugt, produktionsmaterialer, emne der skal ”tagges”….
- Hvor hurtigt bevæger emnerne sig når tag'en skal læses.
- Bliver tag'en udsat for høje eller lave temperaturer.
- Hvor lang læseafstand er påkrævet.
- Skal RFID-læserne kommunikere med PLC’er, pc’er, trådløst, via lan……
Er leverandøren et salgskontor eller kan de bidrage med praktiske evalueringer af produktionsmiljø og tests af RFID-udstyret i produktionen?
Der kan være stor forskel på hvilken performance man oplever når man sammenligner
skrivebordstests og tests i det rigtige miljø. Det er derfor en god ide at lave nogle
simple indledende tests i det rigtige miljø og ved større projekter efterfølgende at
lave et decideret pilotprojekt inden løsningen udrulles i fuld skala.
Hvordan håndteres service af udstyr under indkøring og i den efterfølgende driftsperiode?
Har man baseret sin produktion og sporbarhed på brugen af RFID kommer man ikke uden om
at forholde sig til at skulle vedligeholde systemet. Vedligehold kan både dække over en
udbygning og udskiftning af defekte enheder, derfor er det vigtigt at vælge en leverandør
der også rent servicemæssigt kan leve op til de krav der ellers måtte blive stillet til
en virksomheds driftssikkerhed:
- Hvor lang er garantien
- Hvor hurtigt kan jeg få repareret eller erstattet en defekt enhed
- Er der mulighed for support 24-7
- Er der mulighed for on-site support indenfor rimelig tid
RFID-hardware eller RFID-løsning?
Citat fra ”RFID Journal’s 2006 Buyer’s Guide to RFID Resources” (stor uafhængig guide til
RFID i USA): The ideal systems integrator would help you define the business case for
deploying RFID, reengineer business processes, install the interrogators, advise on how to
tag products or assets, and integrate the data from the RFID system to support the new business
processes. Today, there are very few systems integrators that do it all. Nogle
virksomheder har måske selv RFID-kompetencer i huset og ønsker derfor kun at købe noget
hardware og så klarer de resten selv. Mange har dog brug for en professionel vejledning,
sparring og assistance vedr. implementering, integration og drift af en RFID-løsning. For at
kunne give den optimale rådgivning er det nødvendigt at leverandøren ikke alene kender til
RFID men også har en meget stor praktisk viden omkring produktion og logistik. Dette giver de
bedste forudsætninger for en RFID-løsning der ikke alene virker på tegnebrættet men også i virkeligheden:
- Har leverandøren kompetencer vedr. produktion og logistik
- Har leverandøren maskintekniske kompetencer i forbindelse med integration til cnc’er, PLC’er…….
- Kan leverandøren bidrage med softwareudvikling, integration og implementering.
- Kan leverandørens systemer udbygges med f.eks. OEE, BI, Scoreboards………
|