RFID sparer møbelproducent for mange fejl

Solid Comfort producerer møbler til hoteller, og bruger passiv EPC UHF tags til at følge deres produkter. De har haft to missioner med RFID systemet:
Den ene var at lokalisere hvert enkelt møbel, når det var samlet, før de blev sendt til firmaets store lager, og det andet var at spore hvornår og hvortil de færdige møbler blev sendt.

Før RFID systemet havde firmaet to fuldtidsansatte til at holde styr på disse informationer. Den ene brugte tid på at gå igennem lager og produktionsområde for at finde ud af, hvilke varer, der var lavet til hvilke ordrer, ligesom han skulle finde ud af, hvor de var opmagasineret til de skulle sendes. Den anden medarbejder kontrollerede på en skærm flytningen af produkterne på trucks for på den måde at sikre, at det korrekte antal produkter blev læsset på den rigtige lastbil.

Selvom to medarbejdere havde skarp kontrol med produkterne, gik det stadig ofte galt. Et hotel kunne ringe og sige, at de mente, der manglede nogle varer, og man havde ingen mulighed for at finde ud af, hvor disse var. Man måtte så tit stoppe en anden produktion for hurtigt at producere de manglede få styk, hvilket betød, at det kunne koste $500 at erstatte et $200 møbel. Nogle gange fandt hotellet så senere de forsvundne møbler, og så var den ekstra produktion spildt.

I dag bliver en chip sat på møblerne efter de er samlet – den fortæller hvornår de er færdige og sat på lager til levering.

Når et hotel laver en ordre kommer informationen ind i RFID systemet sammen med navnet på hotellet og tidspunktet for ordremodtagelse. Når ordren så er produceret og møblerne er helt færdige, bruger produktionsmedarbejderen en RFID printer til at lave et unikt ID nummer til en EPC Gen 2 tag, sat på en selvklæbende etikette. Ordrenummere printes på etikettens front.

Når produkterne transporteres fra produktionen til lageret passerer det en indgang bestående af en Alien Technology læser. Læseren fanger hver enkelt tags unikke ID nummer og AbeTech softwaren tolker nummeret samt koder det sammen med ordrenummeret. Herefter opdaterer den produktets status, så man ved, det nu er på lager frem for i produktionen.

I dag sætter medarbejderne tags på mellem 5000 og 7000 møbler hver måned.
Ifølge Larkin, gør den første fase af anvendelsen ham i stand til at følge ordreprocessen, og se hvor lang tid det tager fra ordremodtagelsen til de samlede møbler flyttes til lageret. Hvis en kunde ringer ind for at høre status på sin ordre, kan man straks via AbeTech systemet fortælle ham, om ordren er færdig og klar til levering, eller hvor meget af ordren, der evt. mangler at blive samlet endnu.

Da Larkin var tilfreds med første fase, begyndte man at arbejde med anden fase, hvor man ville bruge RFID til at følge læsningen af produkterne på lastbilerne. Abe-Tech installerede en Alien læser på døren til hver af de to afsendelsesramper med det formål at fange hvert tag ID nummer. AbeTech softwaren ved igennem hvilken dør hvert enkelt møbel skal passere baseret på hvilke specifikke biler, der læsses samt destinationen. Hvis f.eks. en lastbil skal til Minneapolis og en anden skal til Fargo, vil systemet reagere, hvis et produkt, der skal til Minneapolis læsses på lastbilen, som kører til Fargo. Sker dette viser indgangens 24” store skærm en fejlmeddelelse, og alarmerer medarbejderne om, at et forkert produkt læsses på en forkert bil.

Når læsningen af lastbilen er fuldført, har Solid Comfort en elektronisk registrering, som viser hvilke produkter, der er sat på hvilke lastbiler, og dermed kan de sikre sig, at ordren er fuldført.

Når lastbilen ankommer til hotellet, som har bestilt møblerne, kan personalet i forbindelse med, at de varemodtager bruge den printede RFID label til at identificere hvert enkelt møbel samt på hvilken etage og i hvilket rum dette skal stå. Hvis et møbel er i stykker eller forkert leveret, kan personalet ringe til Solid Comfort og oplyse det ID nummer, som står på det specifikke møbel. Herefter kan medarbejderen hos Solid Comfort taste dette i AbeTech softwaren, og på den måde nemt identificere hvilket produkt, der er tale om, hvor det hører til eller hvilke reservedele, der skal til for at reparere det.

RFID systemet,  både fase et og to, har nu været kørende i et halvt år, og Larkin udtaler, at det har haft en utrolig stor betydning for, hvor præcise de er. Brugen af RFID har reduceret fejl baseret på forkerte leveringer, og hjælper samtidig med at organisere en stor ordre, hvis hele ordren ikke kan være på en lastbil. Før i tiden kunne den situation være meget problematisk, da møbler kunne blive væk, flyttet eller læsset på en forkert lastbil, mens en anden lastbil afventede at få læsset resten af netop denne ordre. Det gav en ofte en del forvirring, som med RFID systemet er blevet elimineret.

Udover dette har Larkin kunne omplacere to fuldtidsansatte, som tidligere brugte tid på at lede efter de færdige produkter, så disse i dag har andre jobs i virksomheden. Samtidig får han nu færre opkald fra kunder, som har modtaget enten halvfærdige eller helt forkerte møbler. ”Jeg tror, at mine medarbejdere ville få problemer, hvis vi afinstallerede RFID systemet” siger Larkin og tilføjer, at han tror, at investeringen i RFID systemet allerede har tjent sig selv hjem.